Arkitektoniske perler
Skøn på Silkeborg ønsker at sætte fokus på Silkeborgs nok bedste og mest aktive arkitekt/bygningskunstner Anton Rosen.
Derfor har en gruppe under Skøn på Silkeborg sat sig for at give turister og andre interesserede en oplevelse, som bringer byvandrere rundt og oplever nogle af værkerne af vores kendte arkitekt.
Silkeborg er beriget med smuk arkitektur fra én af Danmarks dygtigste arkitekter gennem tiden. Anton Rosen vil give dig en smuk og unik oplevelse, mens du befinder dig i og bevæger dig gennem Silkeborg.
Vidste du, at det i København så kendte Palads Hotel’s arkitekt Anton Rosen har leveret størstedelen af sit arkitektoniske/kunstneriske virke til Silkeborg?
Scan QR-koden og find guided tur og beskrivelser. Følg kortet rundt og slut med en kop kaffe, et styk kage eller frokost på Anton Rosens smukke Restaurant Vivi, Åhavevej 2, Silkeborg med udsigt til Hjejlen og den fortryllende Gudenå. Du får 10% rabat på regningen.
Som medlem af Skøn på Silkeborg har du mulighed for at blive en del af, og deltage i det arbejde som undergruppen dækker.
Er du interesseret i at deltage i en undergruppe så skriv til medlem@skoenpaasilkeborg.dk.