Indlæg

Helhedsplan for Justitskvarteret

Plan- og Vejudvalget vedtog i mandags at droppe lokalplan for opførelse at et 6 etagers punkthus på adressen Christian 8.s Vej 2D. I stedet vedtog udvalget at der skal laves en helhedsplan for hele Justitskvarteret.
I den forbindelse havde Midtjyllands Avis dagen efter en leder der i den grad undre sig over politikernes ageren i sagen.

Bl.a. skrev Brian Holst i MJA’s leder:
Det har i årevis været kendt, at politiet var på vej væk fra de forældede lokaler på Christian 8.s Vej. Derfor er det useriøst, når Hans Okholm baserer en så vigtig beslutning på en nyhed, som Midtjyllands Avis støvede op i sidste måned. Hvad nu hvis nyheden fra politiet først var kommet i dag? Var der så blevet givet grønt lys til de 50 boliger i op til otte etager? Næppe.

Brian Holst fortsætter:
Der var indtil i går politisk opbakning til lokalplanen for justitskvarteret. Derfor er det forståeligt, hvis der tilbage sidder forvirrede bygherrer, en forvirret forvaltning og en forvirret befolkning i Silkeborg og undrer sig over endnu en rodet og uskøn planproces. Behøver vi nævne Oslovej?

Find link til MJA’s leder her. (Kræver log-in)