Plan- vej- og trafikudvalget vil give tilladelse til at ombygge Lysbroparken 87 ”Perronteatret” til 14 ungdomsboliger.
Bygningen er bevaringsværdig (SAVE4) og er sikret via bevarende lokalplan. Det ansøgte er i strid med forvaltningens anbefalinger og efter ombygningen vurderes det, at stationen ikke længere vil være bevaringsværdig.
Ansøger ønsker at bibeholde hovedbygningen og nedrive den tidligere toiletbygning og mellembygningen. Selve stationsbygningen ønskes forlænget og den eksisterende karnap ønskes fjernet og frontkvisten udbygget så den danner en vinkel på huset.
Eksisterende vindues- og dørhuller i facaden på hovedbygningen bevares ikke. På den nordvendte facade isættes 5 nye døre med nye placeringer og på den sydlige façade erstattes en dør og et vindue af et nyt, bredere vindue.
Sagen er udsendt i høring indtil den 10. april 2025. Skøn på Silkeborg, Silkeborg Museum, Bevaringsforeningen, Lokalrådet, Grundejerforeningen og de enkelte naboer i området forventes at blive hørt.
Der arrangeres fællesmøde om:
”Fremtiden for Lysbro Station”
Tirsdag den 7. april kl 19 i fælleshuset, Lysbroparken 57, 8600 Silkeborg.
Indlæg fra Bevaringsforeningen og Skøn på Silkeborg:
Lysbro Station mister sin fortælling
Som foreninger med fokus på byudvikling og bevaring af kulturmiljøer følger vi naturligt afgørelser i det nyvalgte plan-, vej- og Ttrafikudvalg (PVT).
Derfor vækker afgørelsen på PVT-udvalgsmødet 3. marts vedrørende stationsbygningen i Lysbro (tidligere Perronteatret) undren.
Stationsbygningen er én af seks stationsbygninger på den tidligere Silkeborg – Kjellerup jernbane. Alle blev opført i 1929 og tegnet af arkitekten Edvard Jensen, kendt fra blandt andet Hjejlekiosken, Den Katolske Kirke og Åstiftelsen.
Alle stationsbygninger, bortset fra i Lysbro, bruges i dag som boliger og er nænsomt restaureret af deres ejere.
Netop stationsbygningen i Lysbro burde ellers være særligt beskyttet. I en lokalplan fra 2001 blev det fastlagt, at der kunne opføres nye boliger i området, men at stationsbygningens fremtræden ikke måtte ændres uden tilladelse fra Silkeborg Byråd.
Da den tidligere ejer i 2021 ønskede at rive bygningen ned, sagde politikerne heldigvis nej. Beslutningen fastslog, at kulturhistoriske bygninger også har værdi i et område i forandring.
Efter et ejerskifte i 2025 har den nye ejer nu fået tilladelse til at udvide bygningen til 14 ungdomsboliger. Udvidelsen bliver i stil med det oprindelige. Men at bygning er kulturarv, så er det netop for at sikre, at kommende generationer kan se det oprindelige udtryk og ikke kun småstykker af noget originalt.
En bøn til politikerne er at skabe et større historisk overblik, når sager som denne afgøres og lytte mindre til ejendomsudviklere. For eksempel udtalte ejeren, der ønskede at nedrive i 2021, at den var »nedslidt og i generel dårlig stand«. Nuværende ejer, som ønsker at udbygge, fremhæver derimod i 2026, at »stationsbygningen har en god kvalitet«. Hvem skal man stole på?
Også forvaltningens indstilling til politikerne var en klar advarsel mod at tillade ombygningen og dermed lægge 25 års arbejde med at bevare bygningen i graven. Men også denne advarsel valgte politikerne at se bort fra.
Tankevækkende er det, at fem af de seks ens stationsbygninger vedligeholdes af helt almindelige familier, mens stationsbygningen i Lysbro forfalder under ejerskab af udviklingsselskaber.
Spørgsmålet er ikke kun, hvad der skal ske med én stationsbygning i Lysbro. Spørgsmålet er, om Silkeborg vil værne om sin kulturarv – også når det er besværligt – eller om historien må vige for økonomiske interesser. Når først fortællingen er bygget om til ukendelighed, kan den ikke genskabes.