Drewsensvej 2A (Trianglen)
Opført 1912
Arkitekt ukendt
Silkeborg Mølle blev opført i 1867 i karreen mellem Møllegade og Drewsensvej. Allerede omkring år 1900 havde den dog udspillet sin rolle som vindmølle. Herefter blev den afrigget og fortsatte sin drift som dampmølle.
Møller Søren Kristiansen var sandsynligvis tilknyttet Silkeborg Mølle og havde tilsyneladende en vis opsparing, som han i 1912 investerede i opførelsen af en beboelsesejendom på Drewsensvej 2A. De oprindelige tegninger fra 1912 viste en ejendom med det karakteristiske udseende, vi i dag kender som Trianglen. Dog blev de to fag til venstre for hovedindgangen ikke opført på dette tidspunkt – kun hovedindgangens fag samt de tre fag mod Christian 8.s Vej blev bygget. Det er muligt, at Søren Kristiansens økonomi ikke rakte længere.
Bygningen fremstår i dag præcis som arkitekten tegnede den i 1912. Den eneste ændring er, at der tidligere var en butik i det yderste fag mod Christian 8.s Vej, som nu er omdannet til bolig. Den imponerende hovedindgang er bevaret i sin originale udformning, inklusive vinduespartierne med de skrå sprosser på begge sider af døren. Interessant nok stod der på arkitekttegningen fra 1912 TREANGLEN over døren, mens der i dag står TRIANGLEN. Måske havde arkitekten en udfordring med stavningen?
I 1918 overtog murermester N.P. Sørensen ejendommen. I 1925 realiserede han de to manglende fag ud mod Drewsensvej, næsten fuldstændig efter Søren Kristiansens oprindelige tegninger.
Trianglen er i dag en af de få ejendomme i Silkeborg, der står fuldstændig original efter 112 år. Ejendommen ejes af Silkeborg Boligselskab, som fortjener stor ros for at værne om byens bygningskultur og bevare denne historiske perle.
Tekst: Ejgil Prinds
Kilde: Silkeborg Arkiv
Foto: Lars Bay 2024
Møllegade 4
Opført 1906
Murermester M.P. Baltzer
På gamle kort over Silkeborg by ses Møllegade først indtegnet fra 1880. Indtil da markerede Markedsgade byens sydlige grænse, hvor kun skolen, møllen og jernbanestationen lå længere mod syd.
I begyndelsen af 1900-tallet påbegyndtes udbygningen af Møllegade, der har sit navn fra Silkeborg Mølle, som lå mellem Møllegade og Drewsensvej. I modsætning til den indre by (Vestergade, Søndergade og Østergade), hvor pionertidsbygninger typisk startede som én-etages huse, der senere blev udvidet med flere etager, blev husene i Møllegade fra starten opført i flere etager.
Hjørnebygningen Søndergade 34, hvor Søndergade møder Møllegade, blev opført i 1901 med Anton Rosen som arkitekt. Fem år senere, i 1906, byggede murermester M.P. Baltzer denne treetagers beboelsesejendom med kælder og udnyttet tagetage på Møllegade 4. Ejendommen blev udstyret med portgennemkørsler på begge sider, hvilket var usædvanligt.
Som en interessant detalje videreførte Baltzer ornamentikken fra Rosens hjørnebygning over stueetagen på sin egen ejendom.
På begge ejendommes første sals vinduer findes små stykker ornamentik, hvis funktion er uklar – måske er de blot dekorative.
De originale tegninger fra 1906 af Baltzers facade er desværre gået tabt, men fotografier fra 1930 bekræfter, at facaden i dag fremstår, som da den blev bygget.
Ejendommen ejes af Silkeborg Boligselskab, som fortjener stor ros for at bevare denne historiske perle.
Tekst: Ejgil Prinds
Kilde: Silkeborg Arkiv
Foto: Lars Bay
Hovedgårdsvej 3
Arkitekt Hans Chr. Rasmussen
Opført 1925
Vi er i 1920’erne og byfornyelsen får sin spæde start. Havnen skulle renoveres og kammerslusen etableres. På Hovedgårds østlige længe fra 1777, stadig beboet af papirarbejdere, var planen at nedrive længen og bygge villaer på stedet.
Bankdirektør A. Knap og direktør Buchhave meldte sig som bygherrer og villaerne på Hovedgårdsvej 1 (i 1938 erstattet af kildegården) og nr. 5 blev opført.
1926 byggede arkitekt Hans Chr. Rasmussen villaen på Hovedgårdsvej 3 til sig selv.
Villaen tager sig i dag ud som de oprindelige tegninger viser, dog med én skorsten og ikke to, og et sløjfet rundt tagvindue. Villaen havde, efter datidens forhold, en moderne indretning. Bad og toilet på 1. sal og gæstetoilet i stuen, store vinduespartier og garage. Villaen var både bolig og tegnestue, og den karakteristiske skydetårnlignende tilbygning på sydsiden er en trappenedgang fra arkitektens tegnestue til arkivet i kælderen.
Bemærk murværket ved kælderetagen hvor stenene er lagt i relief. En teknik der anvendes overalt i moderne byggeri i Silkeborg. Papirtårnet, Søtorvet, Kongegården etc. Nutidens arkitekter burde dog lære af Hans Chr. Rasmussen at reliefsten er pænt, men gør i sig selv ikke en bygning smuk.
Der har gennem tiderne været flere forsøg på ændringer og tilbygninger. I 2011 ønskede ejeren et udvendigt elevatortårn som dog ikke blev til noget.
Hans Chr. Rasmussen var vel nok den sidste nyklassicistiske arkitekt i Silkeborg. Efterfølgende arkitekter fra 1930’erne og frem tegnede mest i lige streger og undgik helst for meget pynt og detaljer.
Tekst: Ejgil Prinds
Foto: Lars Bay 2024
Søndergade 15
Edvard Jensen
1910
Sagfører og birkefuldmægtig C.C. Christensen opførte i 1910 en butiks- og beboelsesejendom i tre etager med mansardtag samt korte sidehuse mod gården. C.C. Christensen benyttede Edvard Jensen som arkitekt på bygningen. Edvard Jensen er kendt som arkitekt bag Hjejlekiosken, Alderslyst Kirke og mange andre smukke bygninger i Silkeborg.
Ifølge bygningstegninger fra januar 1910 skulle der indrettes butikker i stueetagen, men i december 1910 blev dette ændret til indretning af et biografteater. I den forbindelse blev der søgt om tilladelse til at føre en “lavstrøms-luftledning” fra tømrermester J. Nedergaards ejendom i Søndergade over gaden til birkefuldmægtig Christensens ejendom, til brug for biografteatret. Året efter blev Silkeborgs kommunale elektricitetsværk på Hostrupsgade sat i drift, og herfra kom strømmen givetvis til biografteatret og sandsynligvis også resten af bygningen. Biografteater var i brug til 1915.
På førstesalen blev der indrettet to herskabslejligheder, mens der på andensalen og i loftetagen blev indrettet 13 værelser, seks pigekamre samt køkken og spisesal. Bygningen blev sandsynligvis anvendt som pensionat.
Generelt står facaden på bygningen, som den blev tegnet i 1910, men vinduerne, der frem til 1965 stadig var de originale, har i dag mistet en del af deres oprindelige pragt. Butiksfacaden er desværre også langt fra det oprindelige design. Selv de sidste to originale søjler på hver side af portgennemgangen er i dårlig stand.
Gårdsiden er – eller rettere sagt var – lige så imponerende som facaden mod Søndergade. Et karakteristisk træk er det flotte trappetårn, men også her er vinduerne langt fra de oprindelige.
Tekst: Ejgil Prinds
Kilde: Silkeborg Arkiv
Foto: Lars Bay 2024
Smedebakken
Anton Rosen
Fabriksskorsten, Papirfabrikken.
Opført 1903. Den 45 meter høje, slanke skorsten på fabriksområdet står i dag som symbol på Silkeborgs fortid som industriby og er derfor nu et vartegn med stor fortælleværdi. Den var ved opførelsen Danmarks højeste skorsten og blev anset for at kunne blive en turistattraktion. Rosens aftryk ses tydeligst ved de to rækker á otte dekorativt udformede volutter, der er placeret næsten øverst på skorstenen. Rosen tegnede også en maskinbygning i tilknytning il skorstenen, som siden kom il at indgå i nyt byggeri. Skorstenen, der tilhører højskolen
”Performers House”, blev renoveret i 2011 med midler fra Realdania.
Tekst: Ejgil Prinds
Foto: Lars Bay 2024
Søndergade 36
Arkitekt K. P. Kristjansen
Opført 1919
Møllegaard
Hvornår der blev bebygget på adressen ved vi ikke, men omkring år 1900 havde hestehandler Fenger en 2 etages ejendom på stedet. Murermester Baltzer overtog ejendommen i 1907 og hans ønske må have været at forvandle den måske tarvelige ejendom til en hjørneejendom med format. Og det må vi sige lykkedes. Arkitekt K.P. Kristjansen tegnede en overbygning bestående af et mandsarttag mod Søndergade og en ekstra etage mod Møllegade, foruden et hjørnetårn på 4 etager med pyramidetag.
De oprindelige tegningen viser én stor hjørnebutik med butiksvinduer mod både Møllegade og Søndergade og indgang under hjørnetårnet, samt to butikker i den sydlige ende.
Vi kan se at de første 8 år var det brugsforeningen der indtog hjørnelokalerne. Fra ca. 1946 og 66 år frem var det Hjemmebageriet der havde bageri og forretning, og efter et par år som konditori indtog cykelforretning lokalerne i 2014.
En flot bygning, men en skam at indgangspartiet i hjørnetårnet aldrig er blevet reetableret.
Sammen med Anton Rosens tårn på den anden side af Møllegade tiltales de som byens flotteste gadeportal.
Tekst: Ejgil Prinds
Foto: Lars Bay 2024
Torvet 3
Bygget 1901
Kristian Jensen
1924
Genopførelse og ombygning af for- og sidehuse
til loge bygningen og butikker m.v. efter brand i 1921 for ODD Fellow Logen.
Kilde: Silkeborg Arkiv
Foto: Lars Bay 2024
Hostrupsgade 35
Arkitekt K. P. Kristjansen
Opført 1910
Fra Silkeborgs tidligste tid lå der på hjørnet Skoletorvet/Nygade et lille hus med en købmandsbutik. Købmanden I.P. Holm overtog det lille hus og butikken i 1908 og opførte året efter en butiks- og beboelsesejendom i 3 etager m. kælder og mansardetage indeholdende 5 butikker og 9 beboelseslejligheder.
K.P. Kristjansen var arkitekt og ejendommen fik navnet Holmenhus, givetvis efter I.P. Holm.
Silkeborg udviklede sig meget i den periode. De små huse fik påbygget en eller to ekstra etager, eller erstatter med højere huse, og Holmenhus udfyldte på bedste vis, som det sidste etagehus, karrébebyggelsen Nygade/Skoletorvet.
I 50erne hed købmanden Winther Larsen, og som mange husker var den sidste købmand i Holmenhus Hans Kvolbæk (1959-94).
I begyndelse af 00erne fik bygningen en stor renovering, der især bragte butiksfacaden tilbage til dens oprindelige udseende. Bygningen står i dag som den blev opført for 114 år siden.
Tekst: Ejgil Prinds
Foto: Lars Bay 2024
