Når vi ikke kender værdien af en bygning, er det nemt at komme til at overse den eller istandsætte den på en måde så bevaringsværdierne forsvinder. Det har vi desværre set flere eksempler på i kommunen. Det er meget beklageligt, fordi bevaringsværdige bygninger fortæller en vigtig lokal historie om, det levede liv i bygningen, den lokale byggetradition og arkitektur og det miljø bygningen indgår i. Det er mellem disse huse, at vi nyder at være.
I praksis er langt de fleste udpegninger af bevaringsværdige bygninger sket på grundlag af en SAVE-registrering, der er den dominerende metode for vurdering af en bygnings bevaringsværdi.
Mange af de bevaringsværdige bygninger er i den ”gamle” Silkeborg kommune udpeget i forbindelse med et kommuneatlas, som blev udarbejdet i 1999 af fredningsmyndighederne og kommunerne. Atlassene indeholder en vurdering af bevaringsværdien i kommunens bygninger opført før 1940. Bevaringsværdien angives på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi og hvor bygninger med SAVE 1-4 er bygninger med høj bevaringsværdi. Desværre er kun bygninger med SAVE 1-3 optaget i kommuneplanen, og er derved reelt erklæret bevaringsværdig i Silkeborg kommune. Kulturstyrelsen og vores nabokommuner ser anderledes på det, idet de ser SAVE 1-4 som bevaringsværdige bygninger.
I vores kommune er det også vigtigt, at vi får registreret alle vore bevaringsværdige bygninger. Uden en registrering kan vi jo ikke vide, hvad der er bevaringsværdigt både, hvad angår den enkelte bygning og det kulturmiljø bygningen indgår i. Det er disse bygninger og miljøer der i høj grad gør os glade, tilfredse og stolte af at bo netop i vores kommune.
Derfor opfordrer Skøn på Silkeborg kommunalpolitikerne til at sikre, at vi får opdateret allerede eksisterende SAVE-registreringer, og får registreret de bevaringsværdige bygninger i de ”gamle” Kjellerup, Them og Gjern kommuner, der endnu ikke er blevet registreret.
Se eksempler på bevaringsværdier i videoen.