Indledning
Foreningen Skøn på Silkeborg har i en længere periode arbejdet på et idéoplæg for baneterrænet, der siden anlæggelsen af jernbanen har skåret byen over i to.
Jernbanen skiller i dag syd- og midtbyen og fremstår som et stort delvist ubenyttet område.
Trafikalt giver jernbanebommene ved Frederiksberggade udfordringer, og det må forventes, at de ikke bliver mindre, når Nordskovvejen åbner.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af Trafik og Byggestyrelsens forundersøgelse af en ny jernbane til Aarhus, ‘Ny Bane Aarhus-Galten-Silkeborg’.
Fremtidig jernbanedrift er forudsat fortsat med diesellokomotiver, og i en ikke alt for fjern fremtid el, i form af el- eller brinttoge. Køreledninger er således fravalgt, hvilket falder fint i tråd med de seneste forslag om elektrificering af lokalbanerne.
Gennemgang af oplægget
Delstrækning A – Jernbanebroen over Remstrup Å til Frederiksberggade.
Jernbanebroen hæves i den østlige ende med ca. 0,5 meter, så den nødvendige hældning i forhold til den fortsatte rampe etableres. Jernbanedæmningen på Nordskovsiden skal tilsvarende reguleres over ca. 100 meter for at udligne dette.
Jernbanen sænkes en etage på den 224m lange strækning fra Remstrup Å til Frederiksberggade, så Frederiksberggade bevarer sin nuværende kote i krydset.
Krydset Nordskovvej/Frederiksberggade/Drewsensvej/Chr. 8.s vej ligger ca. 1.25m højere end jernbanesporet på broen over Remstrup Å. Fritrumsprofilen for en ikke elektrificeret jernbane er 4,65 m højt. Dækket på broen over jernbanen ved Frederiksberggade sættes til 0,5m. Det medfører, at jernbanen på strækningen fra Frederiksberggade til jernbanebroen får en stigning på ca. 1,75%. Der skal etableres en spunsvæg på begge sider af jernbanesporets vestligste halvdel op mod Frederiksberggade.
Delstrækning B – Frederiksberggade til Amaliegade
Jernbanesporet fortsætter længere ned imellem Frederiksberggade og første sporskifte fra øst. Langs Drewsensvej bliver der plads til et par parkeringshuse for byens gæster, med god adgang fra Frederiksberggade og Nordskovvej via Amaliegades forlængelse mod Jernbanevej.
Parkeringshusene kan opnå en god stor størrelse, da de kan ligge hen over jernbanesporet. Adgangen til Parkeringshusene placeres så tæt på Frederiksberggade som muligt, eventuelt i en rundkørsel eller et kryds ved Amaliegade.
Langs Drewsensvej imellem parkeringshuset og Restaurant Roma/Arriva er der plads til et par længehuse i 2-3 etager i samme skala som den bygning, der huser Restaurant Roma-Arriva. Pølsevognen får sin egen lille park på hjørnet ud mod Frederiksberggade.
Delstrækning C – Amaliegade- Hostrupsgade
Hostrupsgade føres frem til Richtersvej, hvilket giver den første nye forbindelse imellem Midt- og Sydbyen. Kongeremisen bevares, og der etableres et åbent grønt område omkring denne og busgaden imellem Drewsensvej og Jernbanevej.
Delstrækning D – Hostrupsgade til Estrupsgade
Dette område fortsætter som det centrale stationsområde for både busser og tog.
Stationsbygningen bevares og dens funktion som ventesal og kiosk fortsætter.
Busgaden forbliver stort set som i dag, men kortes af i længden idet området over perronerne også kan tages i anvendelse til busholdepladser.
Delstrækning E – Estrupsgade til Vesterbrogade
På området vest for stationen bliver der plads til forhusbebyggelse i karré i klassisk byhus topologi i 3 1/2 etager. Disse karreer bliver delt af nogle flere nye gadegennembrud mellem Midtbyen og Sydbyen. Toldbodgade forlænges frem til Valdemarsgade og Grønnegade forlænges frem til Jernbanevej til et punkt nord for Sydbyhallerne. Jernbanevej nord for Sydbyhallerne kan eventuelt føres frem til Dalgasgade.
Den nuværende tunnel for enden af Drewsensvej (ved Vesterbrogade) afbrydes som følge af terræn-forholdene, idet det ikke er muligt at føre Drewsensvej under den fortsat sænkede jernbane.
Delstrækning F – Vesterbrogade til Søndre Ringvej
På denne delstrækning hæves banen igen til sit normale niveau og går som nu under Sdr. Ringvej. Det er ligeledes her supercykelstien har sit ene startpunkt ind mod byen
Forslaget om en banegrav ved Silkeborg Station vil give følgende fordele
Den helt store fordel, som idéoplægget medfører, er en fjernelse af byens trafikale problem nummer ét jernbaneoverskæringen i Frederiksberggade. Ved at føre jernbanen under Frederiksberggade bevares det eksisterende vue ned ad Frederiksberggade set fra Chr. 8.s vej.
Det fortsatte vue opnås ved, at det udelukkende er jernbanen der sænkes, frem for en halv hævning af jernbanen sammen med en tilsvarende halv sænkning af gaden.
Midtbyen og Sydbyen integreres til sammenhængende bydele, idet en sænkning af jernbanen muliggør, at tværgående gader på begge sider af jernbanen kan gøres sammenhængende i det eksisterende gadeplan. Det kan bidrage til en bedre afvikling af lokaltrafikken i den nord/sydgående akse, tillige med en bedre vejbetjening af Sydbyhallerne. Således kan Richtersvej forbindes med Hostrupsgade, Valdemarsgade med Toldbodgade og Grønnegade med en forlagt Jernbanevej frem til/nord om Sydbyhallerne.
Der kan bygges en markant mængde nye offentlige parkeringspladser over sporområderne og om ønsket ved siden af sporene. Det er beregnet, at der kan blive ca. 630 parkeringspladser, hvoraf de 430 kan blive offentlige parkeringspladser.
Etablering af mange nye parkeringspladser tæt på Nordskovvejs udmunding i Frederiksberggade medfører en forbedret afvikling af trafikken til midtbyen, idet parkeringspladserne vil kunne fungere som primær parkering for gæster til midtbyen, der kommer ad Nordskovvej, Chr. 8.s vej og Frederiksberggade.
Der kan sikres en aflastning af lokaltrafikken på Frederiksberggade/Chr. 8.s vej, da lokaltrafikken kan fordeles på flere gader.
Supercykelstinettet kan få et bedre forløb omkring Drewsensvej.
Der etableres nedgang til underjordisk togperron med to spor, hvilket gør adgangen til sporene let.
En ny grøn Outdoor forbindelse, der binder Lunden, Lyngsø og Almindsø sammen via Landlystvej og Grønnegade eller en ny sti igennem karréen vest for Grønnegade.
Der kan etableres en smuk og varieret husrække langs Drewsensvejs sydlige side, så Drewsensvej kommer til at fremstå som en harmonisk bygade med ensartet bebyggelse på begge gadens sider og enkelte grønne elementer. Husrækken kan bygges som sluttet forhusbebyggelse i form af korte huse i 3-4 etager med saddeltag og evt. kviste. En arkitektkonkurrence kunne her være en oplagt mulighed.
Et sådant samlet projekt kan give en god økonomi som følge af byfortætning af banearealet uden etablering af de hidtil meget brugte punkthusbebyggelser. Der tænkes primært etableret erhvervsejendomme/butikker og parkeringspladser omkring stationen og boliger i den vestlige ende.
Silkeborg d. 18. februar 2021
Yderligere oplysninger ved
Torben Krath, formand for Skøn på Silkeborg: torben@krath.eu
samt
Niels Præstkær, formand for Skøn på Silkeborg arbejdsgruppe for baneterrænet: npj@bcbyg.dk
Se herunder Skøn på Silkeborgs visualisering af forslag til helhedsplan for baneterrænet i Silkeborg
Herunder kan ses en model af Skøn på Silkeborgs visioner for baneterrænet.
Klik på ”Click for 3D Model Viewer”. Det tager et stykke tid før den er downloadet. Med lidt øvelse med musen og en god internetforbindelse kan man manøvrerer rundt i modellen.