Skøn på Silkeborgs høringssvar til kommuneplan 2020-2032

Skøn på Silkeborg har indsendt et antal høringssvar i forbindelse med forslag til kommuneplan 2020-2032. Find alle høringssvar herunder.

Silkeborg Midtby og bevaring Bevaring er meget stedmoderligt og overfladisk behandlet i forslaget til kommuneplan.
Foreningen Skøn på Silkeborg ønsker arbejdet med bevaring af enkeltbygninger og bykvarterer opprioriteret. I nærliggende kommuner som Viborg, Randers, Herning, Vejle og Aarhus har man besluttet, at alle ejendomme med SAVE værdi 1 til 4 er bevaringsværdige. I Ringkøbing er man endog gået så langt som til 1 til 6. Det virker derfor ejendommeligt, at man i Silkeborg ikke betragter bygninger med en SAVE værdi 4 som bevaringsværdige.
I det hele taget bør det sikres, at bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, som eksempelvis justitskvarteret, bevares for eftertiden. Hvornår, og på hvilken baggrund og med hvilken begrundelse, er det blevet politisk besluttet i Silkeborg, at vi skal passe så meget mindre på vores bevaringsværdige bygninger end sammenlignelige kommuner?
Det ser ud til, at have været gældende siden Kommuneatlasset blev udgivet i 2000/2001. Har det overhovedet været politisk drøftet siden? Derfor foreslår foreningen at Kommuneatlasset fornyes.
Af de mange kommuner, som H. Thule Hansen tilbage i slut 90’erne kortlagde for så vidt angår bevaringsværdige bymiljøer og bygninger, samt deres topografiske, historiske og arkitektoniske kvaliteter, var Silkeborg faktisk en af de mest interessante. Byggeskikken i Silkeborg repræsenterer fornem arkitektur med rødder i det sene 1800 tals mange historiske stilarter.
Thule Hansen havde i Silkeborg Kommune til opgave at registrere alle bygninger opført før 1940. Der blev dengang for nu mere end 20 år siden registreret ca. 4.700 bygninger og omkring 25 bevaringsværdige bymiljøer i kommunen. Kommuneatlasset er mere end 20 år gammelt, og bør allerede af den grund fornyes. I dag – altså godt 20 år senere – bør man vælge at undersøge og registrere alle bygninger opført før 1960 (1940 plus de nu passerede godt 20 år), samt udvide kommuneatlasset til at omfatte hele den ”nye” Silkeborg Kommune.
Det er givet, at af de for godt 20 år siden registrerede bygninger med SAVE værdi 4, vil en god del i dag kunne tænkes at have en SAVE værdi mellem 3 og 4. Og allerede nu og frem til dette kommuneatlas bliver revideret, giver det god mening også i Silkeborg at tage højde for det forældede kommuneatlas ved at lade SAVE værdi 4 registrerede bygninger betragte som bevaringsværdige.
Til eksempel kan det nævnes, at man i Aarhus i 2019/2020 i forbindelse med ændring af plangrundlaget for Ø-gadekvarteret, foretog en revurdering af saveværdier fra 1997, og har foretaget en ny registrering af bygningernes bevaringsværdi. Der er i øjeblikket i området 292 bevaringsværdige bygninger. Dette tal forventer Aarhus Kommune efter den ny registrering er foretaget, vil stige til omkring 585 bygninger – altså nærmest en fordobling.
Vi har i Silkeborg en unik bygningsmasse fra byen opstod og frem til ca. 1940. En perlerække af bygninger skabt af fremsynede bygherrer og dygtige arkitekter som Anton Rosen og Edvard Jensen. Alle bygninger tegnet af Anton Rosen bør registreres og tildeles en SAVE værdi mellem 1 og 3, ligesom det bør sikres, at omkringliggende byggeri ikke skæmmer. Alt nybyggeri i midtbyen bør således være stedspecifikt, idet der skal tages hen syn til hvordan det harmonerer md omgivelserne.
Vi minder i den forbindelse om § 6 d i byggeloven, der ordret siger: ”Kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning.” Vi vil opfordre politikerne til oftere at anvende denne paragraf til glæde og gavn for borgerne i byen og kommunen.

Skøn på Silkeborg værdsætter de meget fine interaktive kort, der er en del af forslaget til kommuneplan. De kan dog let give anledning til mistolkninger.
I Gødvadområdet udgør ramme 13 – R – 01 i dag et sammenhængende grønt område, hvoraf en stor del er skov. Rammen beskrives i forslaget som et rekreativt område, hvor der ikke må ske bebyggelse. Dog er det ledsaget af en bemærkning om, at det er planlagt som byzone, og på det interaktive kort er det med farve markeret som et byvækstområde.
Man kunne mistænke, at der er tale om en fejl, og det bør i givet fald rettes. Såfremt det skal tages for pålydende, bør det tages op til seriøs overvejelse om det fortsat skal være sådan.
Den grønne bræmme igennem det nordlig Silkeborg på kanten af morænebakkerne, der omkranser byen mod nord, bør definitivt fastholdes.
Generelt opfordrer vi til, at de områder, der beskrives som byvækstområder, gennemgås nøje. Det kan f.eks. anføres, at i Silkeborg By er området nord for Vestergade ned mod Langsøen udlagt til byvækstområde. Herunder området hvor Vestre Kirkegård ligger. Der er vel næppe tanke om at udvikle boliger der indenfor de næste 12 år!

Skøn på Silkeborg finder det uforståeligt at området ved Sindbjerg Mosevej der udgør ramme 36-B-41 foreslås udlagt som byzone.
Området rummer følsom natur og grænser op til beskyttede områder med såvel § 3 områder som mulig tilstedeværelse af bilag IV arter. Forskellige instanser som Naturklagenævnet og ikke mindst Silkeborg Kommune selv, har tidligere afvist muligheden for at etablere bebyggelse i området, og det fremgår af drøftelserne i Plan – og Vejudvalget op til fremsættelse af forslaget til den aktuelle kommuneplan, at det blev frarådet af kommunens egen forvaltning.
Når kommunen selv tidligere har afvist mindst to konkrete anmodninger om at bygge indenfor den angivne ramme, mangler vi en forklaring på, hvorfor det pludselig uden varsel foreslås udlagt som byzone. Det bør tages ud af forslaget.